Dødsdom stadfæstet over dansker i Marokko

Lyt til artiklen

Marokkos Højesteret har stadfæstet dommen over den dødsdømte dansk-marokkaner Omar Maarouf. Omar Maarouf havde appelleret sin dom, men da Højesteret ikke har fundet fejl i proceduren anvendt ved første instans har Højesteret afvist appellen. Dødsdommen står således ved magt. Det er ifølge marokkansk lovgivning alene proceduren, der kan appelleres. Appel fra Per Stig Møller I forbindelse med afgørelsen i appelsagen siger udenrigsminister Per Stig Møller (K): »Marokko er allerede bekendt med Danmarks holdning til dødsstraf uanset forbrydelsens karakter. Den danske ambassadør i Lissabon vil under besøg i Marokko i de kommende dage på ny over for de marokkanske myndigheder understrege Danmarks modstand mod dødsstraf og appellere til, at dødsstraffen ikke eksekveres«. På dansk foranledning vil EU' formandskab ligeledes over for Marokko understrege EU's modstand over for dødsstraf, siger udenrigsministeren. Dødsdømt i juni Marokko har siden 1993 haft et moratorium for eksekvering af dødsdomme, og Omar Maaroufs advokat har sagt, at der ikke grund til at tro, at der bliver eksekveret en dødsstraf i dette tilfælde. Omar Maarouf blev i juni dødsdømt i Marokko for medlemskab af den islamiske organisation Salafia Jihadia samt for at have deltaget i terroraktiviteter. Omar Maarouf er dansk statsborger, men han har også bevaret sit marokkanske statsborgerskab. Marokko accepterer imidlertid ikke dobbelt statsborgerskab og betragter derfor Omar Maarouf som en marokkansk statsborger.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her