Kun få løfter om flere penge til Irak

USA og Verdensbanken håber fortsat, at donorkonferencen om Irak i Madrid vil give et stort bidrag til genopbygningen af det krigshærgede land. Men selv om amerikanske embedsmænd og irakiske politikere har arbejdet hele natten, blev de overvejende køligt modtaget af europæiske lande, mens der var forlydender om, at flere rige arabiske lande er parat til at ryste op med store beløb. EU's udenrigskommissær Chris Patten sagde torsdag ifølge nyhedsbureauet dpa, at han regner med, at de øvrige landes bidrag kunne lande på ni milliarder dollar. Krigsmodstanderne Frankrig, Rusland og Tyskland har meddelt, at de ikke vil bidrage med flere penge end de allerede lovede. Opfordring fra Annan FN's generalsekretær Kofi Annan opfordrede kraftigt de 70 donorlande til at være rundhåndede set i lyset af millioner af irakeres lidelser gennem mange år. FN og Verdensbanken har regnet ud, at der indtil 2007 er behov for mindst 36 milliarder dollar (234 milliarder kroner) for at få det krigshærgede og sanktionssvækkede Irak på fode. Foruden disse penge er der behov for yderligere 20 milliarder dollar (125 milliarder kroner) for at få gang i olieindustrien og for at forbedre sikkerheden. USA har lovet at bidrage med 20 milliarder dollar, hvoraf halvdelen dog er lån. Bekymring over USAs kontrol Mange donorer er bekymrede over, hvis deres bidrag skulle bruges til at cementere USA's kontrol over Irak. På et pressemøde inden konferencen meddelte Kofi Annan, at han ikke nærede den slags betænkeligheder. En anden ting, der bekymrer de lande, der ikke støtter den USA-ledede besættelse, er, at oliesektoren i den aktuelle situation falder ind under den USA ledede provisoriske myndighed. Irak sidder på verdens næststørste kendte oliereserve. Den amerikanske administrator i Irak, Paul Bremer, lovede imidlertid torsdag fuld gennemsigtighed i sin brug af irakiske midler og sagde, at de amerikanske besættelsesmyndigheder snart ville redegøre for de milliarder af dollar, de havde brugt.