Japan giver fem milliarder dollar til Irak

Lyt til artiklen

Det er ikke lykkedes amerikanerne at samle de 56 milliarder dollar ind, som de anslår, det vil koste at genopbygge Irak. Men de 70 lande, som har deltaget i de to dages donorkonference i Madrid, har grebet dybere i lommerne, end det så ud til blot få timer, før konferencen sluttede. Amerikanerne har på forhånd givet tilsagn om tyve milliarder dollar, halvdelen som lån. På donorkonferencens sidste dag hev Japan så den store tegnebog frem og lovede fem milliarder, heraf 3,5 milliarder i lån, og tilsammen giver de 70 ikke-amerikanske lande 18 milliarder. De officielle tal vil blive fremlagt på en pressekonference sidst på eftermiddagen. Resultatet er stadig skuffende for amerikanerne, som havde håbet på langt flere penge, men samtidig har der været tvivl, om konferencen skulle blive en realitet. De penge, som der gives tilsagn om på donorkonferencen, skal sætte ind på en konto, som administreres af Verdensbanken, FN og en irakisk komité. For at nå de 56 milliarder dollar, som det ialt vil koste i de næste fire-fem år at genopbygge Irak, skal der blandt andet suppleres med overskud fra olieproduktionen og udenlandske investeringer.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her