Anti-krigs demonstrationer i Washington

Lyt til artiklen

Mindst 200 busser forventes at sætte kursen mod Washington på søndag for at marchere til Det Hvide Hus. Her vil demonstranterne vise deres vrede over den fortsatte amerikanske militære tilstedeværelse i Irak. En lignende protest finder efter planen sted i San Francisco. »Krigen er ikke forbi, for det irakiske folk har ikke budt det amerikanske militær velkommen som befriere, men som en besættelsesstyrke«, siger Brian Becker, der er talsmand for anti-krigsgruppen ANSWER (svar, red.), som organiserer protesten. »De ønsker, at vi forlader landet, militæret ønsker at forlade det og det amerikanske folk ønsker ikke, at de er der«, siger han til det britiske nyhedsbureau Reuters. Becker forventer, at soldater i tjeneste vil deltage i marchen, men at de ikke vil bære uniform. Bush' tilslutning falder Siden George Bush 1. maj i en tale på et hangarskib erklærede de større krigshandlinger for afsluttet, er 108 amerikanske soldater blevet dræbt i Irak. De seneste to dage fredag i et angreb i byen Samarra. Siden 1. maj er tilslutningen til Bush også faldet fra omkring 80 til 56 procent i den seneste meningsmåling, som CNN og USA Today har lavet. Før krigen deltog flere tusinde i protester mod den i Washington.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her