Østrig strammer lov om asylsøgere

Den, der i fremtiden søger asyl i Østrig, bør være forberedt på, at han/hun kun får én chance til at tale sin sag. Alt skal på bordet i løbet af de første 72 timer. Derefter vil det som regel være for sent. De hidtidige muligheder for at fremlægge ekstra oplysninger under en appelsag bliver stort set fjernet. Det er kernen i den strammede version af asylloven, som den højrekonservative regering besluttede forleden. UNCHR: Uden for gældende normer Oppositionen af Socialdemokrater og Grønne taler om grundlovsbrud og vil indbringe sagen for højesteret. FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) mener, at Østrig med denne stramning har sat sig uden for de gældende normer i EU. UNHCR påpeger, at der erfaringsmæssigt kan ske fejl i sagsbehandlingen i 1. instans, og at det derfor er vigtigt at have en 2. instans, hvor fejl kan korrigeres. Det gælder for alt i verden om at sikre, at en asylsøger ikke sendes tilbage »i armene på sine bødler«. Med Haiders støtte UNHCR minder om, at en asylsøger kan være så angst og forvirret under det første forhør, at han/hun ikke får fremført alt, hvad der kan begrunde ansøgningen. Den reviderede lov træder i kraft 1. maj 2004. Bag den står det konservative folkeparti ÖVP under ledelse af kansler Wolfgang Schüssel og Frihedspartiet FPÖ, hvis reelle leder er Jörg Haider, om end han ikke har sæde i regeringen. Kun Storbritannien, Tyskland og Frankrig har flere asylsøgere end Østrig, sidste officielle tal fra 2002 er 36.980. I snit opnår kun hver 5. ansøger asyl i Østrig - og i adskillige tilfælde er det først sket, efter at ansøgeren havde været i stand til at give afgørende nye oplysninger under sin appelsag. Den mulighed, der i fremtiden kun vil stå åben i ganske særlige tilfælde. Debatten i Parlamentet var meget lidenskabelig, og loven blev vedtaget med navneopråb. Indenrigsminister Ernst Strasser fra det konservative ÖVP erklærede, at Østrig fortsat vil være som »et åbent hus« for seriøse asylsøgere. Men, advarede han, Østrig må »ikke stå åben som en ladeport for menneskesmuglere«. Retur til sikkert land Indenrigsministeren fastholder, at alle, der hidtil har opnået asyl, også ville have fået det under de nye regler. Det bestrider både oppositionen og de frivillige organisationer, der bistår asylsøgere. Den nye lov tilstræber at lade stort set alle sager afgøre straks i 1. instans. Her har myndighederne mulighed for at yde asyl på stedet, hvis omstændighederne taler for det. Findes ansøgningen derimod ubegrundet, bliver man straks udvist til et såkaldt »sikkert land«, hvor der ikke menes at være fare for forfølgelse og straf. Her vil Østrig fortsat følge EU's retningslinjer. Er asylsøgeren for eksempel kommet til Østrig via et andet EU-land, kan han/hun sendes retur dertil. Ingen appel Den tredje mulighed er, at ansøgningen får endnu en, denne gang mere indgående, behandling i 2. instans. Men det vil i fremtiden kun kunne ske i ganske særlige tilfælde. Den nye lov gør det umuligt at søge asyl ved en grænseovergang til Østrig. Man kan kun søge via en østrigsk ambassade eller ved ankomsten til en østrigsk lufthavn. Kritikere af loven er overbevist om, at det kun vil være til fordel for de menneskesmuglere, der for høje beløb fører asylsøgere frem ad smutveje på landjorden. Økonomiske flygtninge Indenrigsminister Ernst Strasser påpeger, at langt de fleste asylsøgere reelt er økonomiske flygtninge. Og at problemerne dybest set kun kan løses, hvis alle EU-lande beslutter at føre samme politik på området. En stor del af de nuværende asylsøgere får mad og tag over hovedet hos velgørende, private organisationer. Indenrigsministeren lover, at der vil blive sørget for vinterkvarter til alle asylsøgere. Men loven gør det muligt for borgmestre i mindre kommuner at sige nej til at huse asylsøgere. Indenrigsministeren forklarer det med, at man vil undgå fremmedfjendtlige reaktioner i meget små samfund. De fleste asylsøgere kommer i Østrigs tilfælde fra Serbien-Montenegro, Irak, Afghanistan, Tyrkiet og Indien.