Bølge af angreb i Gaza

Under dagens andet israelske angreb i Gaza blev to Hamasmedlemmer dræbt, da denne bil blev ramt af et missil. - Foto: AP
Under dagens andet israelske angreb i Gaza blev to Hamasmedlemmer dræbt, da denne bil blev ramt af et missil. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Dagens tredje angreb var rettet mod et mål i Gaza By. Der er ikke meldt om dræbte eller tilskadekommende. Målet for angrebet er stadig ukendt. Tidligere på dagen blev to medlemmer af Hamas' militante fløj dræbt ved et angreb i Gaza By, da israelske kamphelikoptere affyrede et missil mod en bil, der holdt ved et trafiklys i Gaza By. Chaufføren i en forbipasserende bil blev også dræbt, og 14 personer blev såret ved angrebet. Ved dagens første angreb i Gaza By ramte israelske kampfly en bygning, der ligger i forbindelse med en Islamisk Jihad-leders hjem. Israelerne hævder, at bygningen var en våbenfabrik. Lederen i Islamisk Jihad blev ikke dræbt ved angrebet, men to blev såret. Palæstinensisk fordømmelse Det palæstinensiske selvstyres premierminister, Ahmed Korei, fordømmer de tre angreb, og siger at det nu bliver endnu vanskeligere for israelerne og palæstinenserne at nå til enighed om fred. De israelske angreb kommer dagen efter, at tre israelske soldater blev dræbt i et baghold i Ramallah på Vestbredden. Den palæstinensiske militante bevægelse al-Aqsa har taget ansvaret for angrebet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her