Putin på muslimsk frieri

Det var næppe tilfældigt, at Ruslands præsident Vladimir Putin valgte at præsentere sin nye strategi for 'ret til forebyggende angreb' for den arabiske og muslimske verden først. Det skete i et interview til den arabiske tv-kanal al-Jazeera i weekenden efter Putins deltagelse i OIC, Den Islamiske Konferences topmøde i Malaysia. Putin vil distancere sig fra USA og Israel Rusland har ret til »at optræde på samme måde« som USA, hvis det ser sine interesser truet, sagde Putin, men gjorde det klart, at Rusland ikke som USA ser sine interesser truet af muslimske lande. OIC-værtslandets premierminister Mahathir Mohamad sagde på topmødet, at jøderne styrer verden. Putin kritiserede ikke Mahathir, men understregede, at Rusland ikke er del af sammenstød imellem civilisationer. Muslimer er integrerede i et »multietnisk« Rusland, »og vi ser vort samfunds styrke i denne religiøse harmoni«, sagde han. »Putin ønsker at udvikle direkte relationer til muslimske lande, så han distancerer sig fra USA og Israel. Han vil også imødegå opfattelsen af Rusland som et ortodokst land og af konflikten i Tjetjenien som en kamp mellem kristendom og islam«, siger Dmitrij Trenin, sikkerhedsspecialist ved Carnegie Centret i Moskva. Kritik af USA Over for al-Jazeera kritiserede Putin USA's Irakpolitik, men kaldte den seneste Irakresolution i FN »et skridt i den rigtige retning«. Men han understregede, at USA må løsne sit greb om Irak, før Moskva sender tropper og økonomisk hjælp. Putin langede også ud imod USA's kritik af udnævnelsen af Akhmad Kadyrov som Tjetjeniens præsident efter et åbenlyst manipuleret valg tidligere på måneden. »Jeg tror, at det er et forsøg på at bortlede opmærksomheden fra deres egne fejltagelser« i Irak, sagde Putin. Kadyrov var med Putin i Malaysia ligesom andre ledende muslimer, blandt dem præsidenterne for de russiske republikker Basjkortostan og Kabardino-Balkarien. Putins nye stil Viktor Kremenjuk, vicechef for USA Canada Instituttet, siger til Politiken, at Putins interview til al-Jazeera »viser en ny stil i Kreml, som er dybt bekymrende«. Det er en udfordring af USA, men samtidig uklart, hvor langt Moskva vil gå. »Nogle militærfolk er parat til det, men Putin vil ikke risikere brud med USA. Vi ser jo også planer for samarbejde om raketskjold og gentagne forsikringer om vilje til strategisk samarbejde med Vesten«, siger Kremenjuk. For nylig sagde Ruslands forsvarsminister, Sergej Ivanov, på et NATO-møde i USA: »Rusland ser fortsat atomvåben som udelukkende til politisk afskrækkelse«. Ivanov forberedte offentliggørelse af den nye strategi ved at sige, at forebyggende angreb med konventionelle våben »er en mulighed«. Kremenjuk siger: »Der er en kæmpekløft imellem den politik og virkeligheden i vore militære styrker. Militærreformen hinker stadig langt bagefter. Militæret er forældet og uden midler til reel modernisering. Vore eneste kampdygtige styrker er i Tjetjenien«. Det er kun med atomvåben, at Moskva reelt kan slå først, ifølge Kremenjuk: »Det er en af de mange modsætninger i en politik, som vore politiske og militære eliter måske end ikke ved, hvor de vil hen med«. »Tankegangen er: Hvis USA ikke følger FN-proceduren, så vil vi heller ikke gøre det, selv om det ikke er realistisk i betragtning af Ruslands mindskede magt«, siger sikkerhedsekspert Andrew Kutjins, direktør for Carnegie Centret i Moskva. Ifølge den uafhængige militæranalytiker Pavel Felgenhauer »vil Moskva nu tage sig ret til at bruge forebyggende angreb imod tidligere sovjetrepublikker, som den politiske og militære elite mener ligger inden for deres indflydelsessfære«.