Israelske kamphelikoptere og fly har gennemført i alt fem missilangreb mod mål i Gazastriben og har dræbt mindst 13 palæstinensere og såret over 100 andre. Otte civile dræbt Fem af de dræbte menes at være medlemmer af den militante gruppe Hamas, mens de resterende var civile, oplyser palæstinensiske kilder. Blandt de dræbte ved et af angrebene var en 12-årig dreng og en 30-årig læge, der blev ramt, da han ilede til for at hjælpe sårede i en bil, netop som en israelsk helikopter affyrede et nyt missil. Israelsk militær siger, at det udelukkende har angrebet våbenlagre og militante personer, der var ved at infiltrere Israel. Palæstinensisk fordømmelse Der var tidligt tirsdag ingen reaktion fra Washington på de israelske angreb, men den palæstinensiske chefforhandler, Saeb Erekat, fordømmer 'på det skarpeste' Israels angreb mod tætbefolkede områder. Han kalder dagens begivenheder for den »mest blodige og farlige eskalering i årevis«, og han opfordrer til international indgriben. Angreb mod bil i det centrale Gaza Syv personer blev dræbt, da kamphelikoptere affyrede to missiler mod mod en bil tæt ved en flygtningelejren Nusseirat i det centrale Gaza. Kort tid efter blev en bygning i udkanten af Gaza By beskudt for anden gang på under tolv timer. Søndag blev tre israelske soldater dræbt i et baghold af den palæstinensiske bevægelse al-Aqsa. Sharon tordner mod Arafat Mens de voldelige mellem israelere og palæstinensere tager til, fortsætter den israelske leder Ariel Sharon med at true den palæstinensiske leder Yassir Arafat. Sharon fastholder, at Arafat er den største forhindring mod en fredelig løsning mellem palæstinenserne og israelerne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























