Iran vil underskrive en tilføjelse til ikke-spredningsaftalen, og landet vil suspendere planerne om at berige uran. Efter et møde i Teheran med udenrigsministrene fra Tyskland, Frankrig og Storbritannien oplyser regeringen, at den også vil gå ind på kravet om skærpet inspektion af iranske atomanlæg. En ledende iransk embedsmand siger dog, at produktionen af beriget uran kun stoppes midlertidigt, for at afføde omverdenens tillid. »Det er en meget vigtig dag, vi er på rette spor«, siger den franske udenrigsminister, Dominique de Villepin efter, at han, den britiske udenrigsminister Jack Straw, og den tyske udenrigsminister, Joschka Fischer, kom ud fra samtaler med iranske ministre og embedsmænd i den iranske hovedstad. I den deklaration, der blev sendt ud umiddelbart efter mødet, er der ikke nævnt nogen dato for, hvornår Iran forpligter sig til at bremse sit atomprogram, men på det internationale Atom Energi Kommission IAEAs kommende møde den 20. november vil protokollen formentlig blive underskrevet, skriver Reuters. »Vi er parat til total gennemsigtighed, fordi vi ikke er i gang med ulovlige programmer«, sagde den iranske udenrigsminister Kamal Kharrazi før mødet. »Vores rettigheder skal naturligvis respekteres, og det samme gælder vores nationale værdighed og ret til sikkerhed«, sagde han Kharrazi. Krav om udvidede beføjelser til atominspektører IAEA's krav til Iran, som er indføjet i en omstridt tillægsprotokol, vil bl.a. indebære, at atominspektørerne får videre beføjelser til at gennemføre uvarslede inspektioner på de iranske atomanlæg. IAEA har givet iranerne frist til udgangen af måneden til at komme med beviser for, at landet ikke er i færd med at bygge atomvåben. Vestlige efterretninger har antydet, at Iran forsøger at skjule den virkelige hensigt med landets atomprogram, mens iranerne selv har fastholdt, at programmet udelukkende har civile formål.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























