Sloveniens politi har anholdt general Agim Ceku, der er tidligere leder for Kosovas oprørshær (UCK). Den etnisk-albanske leder har været eftersøgt af Interpol og de serbiske myndigheder. Ceku sættes i forbindelse med forbrydelser mod civile serbere under oprøret mod Serbien i 1998-99. Serbien vil måske kræve udlevering Ceku var på vej hjem fra et besøg i Kroatien, da han blev tilbageholdt i Ljubljana lufthavn, oplyste han telefonisk til det tyske nyhedsbureau, dpa. Ceku er i dag leder for den civilt orienterede hjemmeværnsorganisation, som UCK blev omdannet til efter krigen mellem Serbien og de kosovaalbanske oprørere i 1999. Kilder i Beograd oplyser, at den serbiske regering formentlig vil forsøge at få udleveret Ceku, hvis hans fængsling i Slovenien opretholdes, skriver Ritzau.
Kosova-general anholdt i Slovenien
Lyt til artiklen