Pave Johannes Paul II fejrer sit 25 års jubilæum som pave ved en messe i Peterskirken. Her bad han verdens katolikker om at bede for, at han forsat vil have styrke til at lede dem. Den 83-årige pave lider af Parkinson's syge, og han er ikke længere i stand til at stå op, så han sad ned under messen, men virkede særdeles tilstedeværende. Fortsatte opmuntringer fra Kristus Til de mere end 10.000 deltagere, hvoraf der også deltog statsoverhoveder og 150 kardinaler, sagde paven, at Kristus er klar over, at han er et skrøbeligt menneske, men stadig opmuntrer ham til at bære sit ansvar som pave. Men paven bad også alle katolikker om at bede for sig: »Jeg beder jer, kære brødre og søstre, ikke at afbryde dette store kærlighedsarbejde for Peters efterfølger«, sagde paven i en del af talen, der blev læst op for ham. Kritik af hård linje Paven er den pave, der nogensinde har siddet længst på posten. Han var den første pave i mere end 500 år, der ikke var italiener. Han har rejst mere end nogen anden pave i moderne tid, men han er også blevet kritiseret for sin hårde linje i seksuelle spørgsmål. Paven er en indædt modstander af fri abort, enhver form for fødselskontrol og brug af kondomer. Bønner i hjemby I pavens polske hjemby Wadowice samledes 4.000 for at bede for paven og hans skrøbelige helbred. I Wadowice blev den nuværende pave født, her gik han i skole, før han flyttede bort for at studere, være præst og biskop i Krakow før han for 25 år siden blev pave. I byen ser man paven som et forbillede, skriver det amerikanske nyhedsbureau AP, og her mener man, at paven vil fortsætte sit arbejde til det sidste: »Jeg mener, at den hellige fader har besluttet, at han vil være aktiv til sine dages ende og indtil da vil han lide som Jesus«, siger skolelederen Jan Studnicki til AP.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























