Det var 25 glade finansministre fra de nuværende og kommende EU-lande, der torsdag i Bruxelles gav deres fulde politiske opbakning til EU's vækstpakke, som i første omgang har et budget på 670 milliarder kroner. »Det er fantastisk positivt, at EU-landene er fuldstændig enige om et projekt, der fremmer uddannelse, forskning, innovation og vækst«, sagde den danske finansminister, Thor Pedersen (V). Vækstplanen sigter bl.a. på at forbinde Europa ved at bygge broer, motorveje og jernbaner på tværs af landegrænser. Ingen afklaring af Femern-bro En dansk-tysk forbindelse over Femern Bælt er et af 29 projekter, der indgår i planen, men endnu er det for tidligt at sige, hvad pakken konkret vil betyde for gennemførelsen af Femern Bælt-forbindelsen, da EU-landene stadig mangler at udfylde detaljerne i planen. »Vi mangler at finde ud af, hvor meget der skal være private penge, og hvor meget der skal være offentlige penge«, sagde Thor Pedersen. Den endelige godkendelse ventes til december, når regeringscheferne for EU-landene mødes i Bruxelles. Initiativet er en del af en større plan, som skal sparke gang i investeringerne i den europæiske økonomi og dermed styrke EU's konkurrenceevne, så den kommer op på siden af den amerikanske. Broen mellem Danmark og Tyskland er nummer 20 på listen med 29 projekter af europæisk interesse. EU-kommissionen har tidligere sagt, at forbindelsen bør stå færdig i 2014.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Nis Bank-Mikkelsen
Debatindlæg af David Mathias Klausen