Tre palæstinensere dræbt i Gaza

Palæstinensere hjælper en såret mand på sygehuset efter lørdagens sammenstød i Gaza. - Foto: AP
Palæstinensere hjælper en såret mand på sygehuset efter lørdagens sammenstød i Gaza. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Den israelske hær har i formiddag dræbt tre palæstinensere og såret ti andre i den sydlige del af Gazastriben. To af de dræbte er kendte Hamas-folk. Ifølge israelske kilder var en gruppe bevæbnede militante i færd med at minere en vej nær flygtningelejren Rafah, da de blev overrasket af en israelsk patrulje. Vejen benyttes for tiden jævnligt af israelske kampvogne. De to dræbte Hamas-folk er en 39-årig og en 26-årig, begge kendte ansigter fra bevægelsens militære fløj. Skud mod civile De israelske styrker beskød efterfølgende tililende civile, der forsøgte at køre de sårede til sygehuset, siger øjenvidner til den israelske avis Ha'aretz. En 28-årig kvinde blev dræbt og hendes mand og svoger såret, da de forsøgte at køre af sted med de sårede. Israelsk afvisning En talsmand for israelske hær afviser vidnernes forklaring og siger, at israelerne udelukkende skød på bevæbnede mænd. De israelske tropper har støttet af kampvogne og helikoptere den seneste tid haft adskillige sammenstød med bevæbnede palæstinensere i forbindelse med en aktion i og omkring Rafah-flygtningelejren. 14 dræbt under ugelang operation Israel har fundet og bortsprængt tre tunneller i lejren, der ifølge israelerne benyttes til indsmugling af våben. I alt 14 palæstinensere - heriblandt to drenge og en kvinde - er blevet dræbt i forbindelse med den ugelange operation. FN: 1.200 gjort hjemløse FN har anslået, at mindst 1.200 palæstinensere er blevet gjort hjemløse ved den israelske fremfærd i lejren. Israel har ødelagt bygninger og omdannet dele af Rafah-lejren til noget, der ifølge FN-kilder kan sammenlignes med et jordskælvsområde. FN's generalsekretær Kofi Annan har kritiseret operationen og bedt Israel tage større hensyn til de civile i området. Israelerne siger, at kun bygninger benyttet af militante er blevet jævnet med jorden. Og at antallet af ødelagte bygninger begrænser sig til 'adskillige'. Anden udvikling

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her