Alternativ fredsplan for Mellemøsten

Lyt til artiklen

Efter to års hemmelige forhandlinger er en gruppe palæstinensere og israelere blevet enige om en alternativ plan for fred i Mellemøsten. Møderne er foregået mellem israelske oppositionspolitikere, palæstinensiske parlamentsmedlemmer og en gruppe schweiziske topdiplomater, skriver den britiske tv-station BBC. Fredsplanen, der endnu ikke er blevet præsenteret i sin helhed, får opbakning fra menneskerettighedsgrupper og adskillige intellektuelle, der kalder den en bedre »rettesnor for fred i Mellemøsten« end den nuværende 'køreplan for fred', som er kørt fast under de seneste måneders voldelige sammenstød i området. Giver afkald på flygtninge Endnu er de vigtigste punkter i den alternative fredsplan hemmeligholdt, men et centralt forhandlingspunkt er dog blevet lækket. Efter sigende skulle de palæstinensiske forhandlere acceptere at afstå fra et kontroversielt krav: De palæstinensiske flygninges hjemrejsetilladelse. Til gengæld har de israelske forhandlere droppet kravet om at kontrollere Tempelbjerget i Jerusalem, der er kendt som et af muslimernes helligste steder. Sharons regering afviser planen Den palæstinensiske leder Yassir Arafat skulle angiveligt støtte planen, der imidlertid møder hård kritik hos den højrenationalistiske israelske regering, der kalder de israelske forhandlere bag den alternative plan for 'marginalfigurer'. »De israelske forhandlere repræsenterer kun sig selv. Det er de samme venstreorienterede, der gav os Oslo-aftalerne, som vi stadig lider under i dag«, lyder det fra den israelske udenrigsminister Sylvan Shalom. Flere israelere er skeptiske Også premierminister Ariel Sharon afviser planen: »Der er allerede en køreplan for fred, og det er ikke velgørende at få folk til at tro, at der er noget alternativ«, siger Sharon til BBC. Fredsplanen går også under navnet 'Geneveplanen', og flere meningsmålinger viser, at en stadig større del af den israelske befolkning stiller spørgsmålstegn ved Sharons nuværende kontante militære strategi.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her