Mere magt til FN-styrke i Afghanistan

Lyt til artiklen

Et enigt FNs Sikkerhedsråd har vedtaget en resolution, der udvider FNs mandat i Afghanistan til også at omfatte områder udenfor hovedstaden Kabul. Dermed er der lagt op til at indsætte FN-soldater i en række provinsbyer, der har været centrum for uroligheder. Resolutionen forlænger desuden den internationale styrkes FN-mandat med et år. Ønske fra Afghanistan Afghanistans præsident Hamid Karzai har længe ønsket at få styrket FNs tilstedeværelse i landet for at få styr på sikkerhedssituationen. I august overtog NATO ledelsen af den internationale styrke på 5.300 mand i Afghanistan. De fleste af soldaterne er canadiere og tyskere og deltager ikke i den amerikansk ledede aktion mod Taleban-styret i den sydlige og østlige del af landet. Med det udvidede FN-mandat håber den internationale styrke at kunne skabe »øer af sikkerhed« i andre dele af Afghanistan. Flere tyske soldater afsted I første omgang er det planen at sende 450 tyske soldater til byen Kunduz i den nordlige del af landet, og der er planer om at øge den samlede FN-styrke med mellem 2.000 og 10.000 soldater. Men det er stadig uklart hvem, der skal stille de resterende tropper til rådighed. Dermed får resolutionen umiddelbart ikke den store effekt. Kritikere påpeger dog, at det muligvis er både for sent og for lille en styrke man, har besluttet at indsætte i Afghanistan. USAs FN-ambassadør John Negroponte er derimod godt tilfreds med den nye FN-resolution. »Denne resolution hjælper med at øge den sikkerhed i Afghanistan, der er grundlaget for alt andet«, siger han ifølge BBC. Adskillige områder af Afghanistan er afskåret fra at få hjælp fra de internationale hjælpeorganisationer på grund af trusler om vold.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her