Paven lider af Parkinsonsyge, kan ikke længere gå, har stort besvær med at tale og får enten afkortet sine taler eller andre til at læse dem op for ham. På den baggrund kan den næste uge blive hård for den 83-årige polak. Onsdag indleder han en uge med aktiviteter bygget op omkring hans 25-års jubilæum som pave torsdag. I 1978 blev han valgt som den første ikke italienske pave i 455 år. Paven kæmper videre Pavens tydelige fysiske problemer i de senere uger har igen sat gang i spekulationerne om, hvorvidt paven vil træde tilbage i stedet for at regere til sin død, som de fleste af hans forgængere har gjort. Men paven har ingen intentioner om at træde tilbage. Han vil lede den katolske kirke til den dag han dør, siger en højtstående kardinal ifølge nyhedsbureauet Reuters. »Han føler sig absolut ikke uarbejdsdygtig. Han styrer (kirken) med sit sind og sit hjerte«, siger kardinal Pio Laghi. Styrer stadig Pavens udenrigsminister, kardinal Angelo Sodano, fortæller, at paven stadig træffer dag-til-dag beslutninger i forhold til den katolske kirke. En anden kardinal, Theodore McCarrick fra Washington, fortæller Reuters, er også overbevist om at paven fortsætter. »Han er skrøbelig, bestemt, og jeg tror han lider. Jeg tror hans knæ har givet ham problemer på det sidste...men han sagde på et tidspunkt 'jeg regerer ikke kirken med mine knæ'«. Pilgrimme fra hele verden er begyndt at ankomme til Vatikanet og den skrøbelige pave kan se frem til en uge med hyldest og heftig aktivitet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























