I et forsøg på at fremskaffe dokumenter har efterforskere fra FN's krigsforbryderdomstol med hjælp fra NATO-styrker gennemført gennemsøgninger på bosnisk-serbiske sikkerhedskontorer. Operationen er, skriver det britiske nyhedsbureau Reuters, den største af sin slags siden krigen i Bosnien i 1992-95. Den finder sted en uge efter, at Carla del Ponte, chefanklager ved krigsforbryderdomstolen i Haag har kritiseret de bosniske serbere for manglende samarbejdsvilje. »Vi besluttede at få fat i de dokumenter, vi tidligere har bedt om, på denne måde, fordi visse skridt i samarbejdet med tribunalet ikke blevet taget [af myndighederne]«, siger Refik Hodzic, der er repræsentant for krigsforbrydertribunalet i Sarajevo. 11 steder undersøgt Han oplyser til Reuters, at 11 lokaliteter blev gennemsøgt, men han vil ikke oplyse, hvilke dokumenter man forsøgte at finde. En talsmand for NATO-styrke oplyser, at operationen blev indledt klokken 9 lokal tid, klokken 7 dansk tid her til morgen, men han ville ikke give flere oplysninger. Ifølge Reuters blev der gennemført undersøgelser i Banja Luka, Pale, Trebinje, Zvornik og Prijedor. Del Ponte har tidligere kritiseret de bosniske serbere og kroater, såvel som Kroatien og Serbien og Montenegro for ikke at samarbejde, især med hensyn til arrestationen af krigforbrydermistænkte. Kritik af manglende samarbejde Ud af 17 mistænkte for alvorlige krigsforbrydelser, alle serbere, formodes halvdelen at befinde sig i den bosnisk-serbiske del af Bosnien. De bosnisk-serbisk myndigheder har flere gange opfordret de krigsforbrydermistænkte til at melde sig, men har endnu ikke gennemført en operation med det formål at arrestere dem. Det menes, at den bosnisk-serbiske hærlederRadovan Karadzic ofte krydser ind i Bosnien fra sit hjemland Montenegro. Karadzic er sammen med Ratko Mladic sigtet for folkemord og krigsforbrydelser under belejringen af Sarajevo og under massakren i Srebrenica, hvor 8000 muslimske mænd og drenge blev slået ihjel.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























