Den største oprørsgruppe i det østafrikanske land Burundi har underskrevet en fredsaftale i Sydafrikas hovedstad sammen med regeringen. Med aftalen er Burundi kommet et skridt nærmere en afslutning på borgerkrigen, der har kostet over en kvart million mennesker livet. Sydafrikas præsident, Thabo Mbeki, førte an ved underskrivelsesceremonien i Pretoria. Han kaldte den aftale, som blev indgået under forhandlinger i Pretoria mellem præsident Domitien Ndayizeye og lederen for Styrken til Forsvar for Demokrati (FDD), Jean-Pierre Nkurunziza, for et vigtigt skridt mod freden. Magtfaktor manglede Men fraværende i Pretoria var en anden magtfuld oprørsgruppe, Styrker til National Befrielse (FNL), som afviste den indgåede aftale. En talsmand for gruppen sagde, at aftalen bygger på løgn, og at tidligere aftaler ikke har holdt. Både Burundis præsident og FDD lovede øjeblikkeligt at stoppe kampene. Aftalen indebærer, at FDD skal udgøre op mod 40 pct. af Burundis hær, og oprørerne skal have fire ministerposter samt posten som vicepræsident i en overgangsregering. Konflikten i Burundi har siden 1993 kostet over en kvart million mennesker livet, og den har udspillet sig mellem de hutu-dominerede oprørsgrupper og den tutsi-dominerede hær. Forfærdende massakrer har hørt til dagens orden.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Leder af Christian Jensen
Historien om de bedste hold, der ændrede verdensfodbolden uden at løfte trofæet – og ja, Danmark er på listen
80 år
Debatindlæg af Alexander Holm




























