Faldende moral blandt styrkerne i Irak

Britiske soldater på patrulje i den sydirakiske by Basra. Briternes Territorial Army, en slags hjemmeværn, der udgør hærens reservestyrke, melder, at indtil videre har mere end 2.000 opsagt deres aftaler. - Foto: AP
Britiske soldater på patrulje i den sydirakiske by Basra. Briternes Territorial Army, en slags hjemmeværn, der udgør hærens reservestyrke, melder, at indtil videre har mere end 2.000 opsagt deres aftaler. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Tre nye sammenstød har tirsdag fundet sted mellem bevæbnede irakiske grupper og amerikanske tropper i den såkaldte sunnitrekant, et område nord og vest for hovedstaden Bagdad, hvor modstanden mod besættelsen er størst. En amerikansk soldat meldes dræbt, flere irakere skal være dræbt og sårede. Bombe mod konvoj Ved et bagholdsangreb med en bombe mod en militærkonvoj i nærheden af Saddam Husseins hjemby Tikrit fulgt op med skud fra raketstyr opstod der en kamp, der varede flere timer, og som førte til, at mindst en iraker blev dræbt, fire såret og 11 anholdt, oplyste en amerikansk talskvinde Josslyn Aberle. En mindre bombe eksploderede i badeværelset hos den amerikansk udpegede guvernør i Tikrit. Her kom ingen til skade. Forrædere Bomben var endnu et signal til de irakere, der samarbejder med koalitionsstyrkerne, at de af nogle betragtes som forrædere. En amerikansk soldat blev dræbt i et andet baghold ved byen Ramadi 60 km vest for Bagdad, hvor en kampvogn blev ødelagt af en mine. Morterangreb på base nær Kirkuk Der var også morterangreb på en amerikansk base nær den nordlige by Kirkuk i et område kontrolleret af kurderne, hvor der hidtil har været forholdsvis roligt, fortæller øjenvinder til den arabiske tv-station al-Jazeera. Ved begge sammenstød blev tilfældig civile irakere såret. Amnesty stiller spørgsmål Tirsdag udsendte Amnesty International i Bagdad en række spørgsmål til den amerikanske øverstkommanderende. Her spørges der om, hvilke forholdsordre de amerikanske soldater har, når der er civile i nærheden af kamphandlinger. Licens til at dræbe? Man vil også gerne vide, hvad der betragtes som »legitime militære mål«. Og endelig vil man gerne vide mere om de undersøgelser, militæret selv foretager efter civiles dødsfald. »De amerikanske tropper står over for direkte angreb og er midt i en alvorlig nødsituation, når det gælder lov og orden, Men det kan ikke retfærdiggøre, at de har licens til at dræbe, hvad de møder«, siger Amnesty International i en udtalelse. Faldende moral Fra amerikanske officerer viser flere og flere udtalelser, at moralen blandt de unge soldater på patruljer og razziaer mod bevæbnede grupper, der laver bagholdsangreb, er dalende. »Nogen gange føler vi, at vi får en kniv i ryggen«, siger en soldat, Clark Aberle, til Reuters som kommentar til de mange angreb, mens de forsøger at opretholde ro og orden. De amerikanske infanterister er for det meste helt unge mænd på 18-22 år, der kun er uddannet til kortvarige kamphandlinger, men sjældent har erfaring til de delikate opgaver med at vinde befolkningens tillid og udføre fredsskabende opgaver, lyder kritikken fra flere internationale observatører. Frygter mange frivillige vil forlade hæren De er usikre og nervøse og overreagerer i farlige situationer. Den faldende moral er et voksende problem for den amerikanske hær, der udelukkende består af frivillige, siger chefen for den 205.000 mand store amerikanske reservestyrke, generalløjtnant James Helmley til bladet US Today. De fleste af de ca. 130.000 mand, der i dag er i Irak, har fået deres tjeneste forlænget fra seks måneder til et år. Helmley frygter, at mange vil forlade hæren, når de i de kommende måneder vender tilbage til USA. 2.000 britiske reservister opsiger aftaler Også i Storbritannien er manglen på soldater følelig. Landets Territorial Army, en slags hjemmeværn, der udgør hærens reservestyrke, melder, at indtil videre har mere end 2.000 opsagt deres aftaler, fordi de ikke ønsker at blive sendt til Irak.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her