Blair: Jeg har intet bakgear

Han sagde, at han er den samme som før. Men det var en Tony Blair dybt præget af de seneste måneders mange kampe i verden, nationen og partiet, der indtog det rødklædte podium på Labours årsmøde for at holde tale i modvind som aldrig før. Stærkere indeni Men evnen til at tale og finde den rette tone var i behold. Blair erkendte, at han var »forslået udenpå«, men tilføjede, at modgangen har gjort ham »stærkere indeni«. Mens Blairs tidligere kongrestaler i Labours seks og et halvt år ved magten tit har været bugnende praletaler med lange opremsninger af regeringens bedrifter og passager med latter og en næsten messiansk Blair. Selverkendelse og følelsesudbrud Tirsdag var der skruet ned for pral og op for selverkendelse, udstrakte hænder og følelsesladede forsøg på at forklare, hvorfor Blair er den bedste leder. Det var en for det meste alvorlig premierminister, der mere direkte end nogensinde erkendte sine problemer og medgav, at det ikke længere er nok for ham at sidde på toppen og sige »jeg er lederen, følg mig«. Derfor sender Blair nu sine ministre og partiarbejdere rundt i landet for at lytte og diskutere, inden der skal skrives valgmanifest forud for, hvad Blair håber bliver hans tredje valgsejr. Holder kursen Men selv om han bedyrer, at han vil lytte, var hovedbudskabet stadig, at han fortsætter sin udstukne kurs, for i valget mellem at køre fremad eller bagud, fik Labours vælgere at vide, at Tony Blair »ikke har noget bakgear«. Ingen vaklen Der var direkte svar på især de fire mest kontroversielle emner: Irak, euro, hospitalsprivatisering og universitetsafgifter. Alle steder uden vaklen fra Blair. Splittelse i Labour Så spørgsmålet er, om hans meget grundige forsøg på at forklare baggrunden for sine holdninger kan ændre noget i et parti, der allerede er splittet både i de fire spørgsmål og i det overordnede om Blairs troværdighed og regeringens politik, der ofte ses som langt fra de socialistiske idealer. Til trods for, at der i løbet af den næsten en time lange tale var mere end 55 gange bifald af varighed fra 10 sekunder til over syv og et halvt minut, var de første reaktioner efter talen i høj grad forudsigelige. Både tilhængere og modstandere anerkender Tony Blairs fremragende talegaver. Modstandere: Blair skal handle nu Men modstanderne forbliver efter alt at dømme modstandere. »Ordene flyver, men nu er der brug for handling«, lød den umiddelbare reaktion fra en delegeret. Bryder sig ikke om 'Jeg bestemmer'-stilen En anden, Dave Roberts fra Derby, sagde, at han nød det meget mere, da finansminister Gordon Brown mandag talte med utallige referencer til Labours fortid og socialistiske idealer. Dave Roberts erkendte, at Blair nok vil forblive leder så længe han selv ønsker det. Men han var meget stødt over partilederens forsøg på at forklare sig. »Han siger jo: Jeg bestemmer, og så kan I rende og hoppe. Det bryder jeg mig ikke om«. Fagbevægelse skuffet Også en af Storbritanniens største fagforeninger, industriarbejdernes GMB, var hurtig med en skuffet kommentar og en melding om, at GMB »ikke er bekymret for, om Blair kunne finde på at bakke - vi er bekymrede over, hvor han er på vej hen«.