Den 83-årige Pave Johannes Paul må aflyse sin ugentlige audiens i Rom på grund af sygdom, oplyser Vatikanets pressechef. Årsagen er en stadig forværring af den aldrende paves helbred. Under sit seneste besøg i Slovakiet var paven så medtaget af sin sygdom, at hans hjælpere måtte gennemføre flere af hans taler og ceremonier. Siden paven blev opereret for en ondartet svulst i 1992, er pavens helbred blevet stadig værre, skriver den britiske tv-station BBC. Paven har kun aflyst sin ugentlige audiens en håndfuld gange i løbet af sin 25 år lange embedsperiode. Pavens stemmeføring er imidlertid blevet meget svag på grund af Parkinsons sygdom.
Syg pave må aflyse audiens
Lyt til artiklen