Syrien afviser enhver forbindelse til en amerikansk soldat, der er anklaget for spionage på Guantanamo-basen på Cuba. Den 24-årige menige i flyvevåbnet, Ahmad al-Halabi, der er af syrisk oprindelse, arbejdede indtil for nylig som tolk på den amerikanske base. Han er nu blandt andet anklaget for at hjælpe fjenden, for spionage og for at have haft kontakt til syriske diplomater. Informationsminister afviser Den syriske informationsminister Ahmad al-Hassan kalder beskyldningerne ubegrundede og ulogiske. Han finder det utroligt, at en tolk i al-Halabis position ikke er blevet bedre tjekket bedre, før han sat til at tjene på Cuba, skriver BBC NEWS. »Hvordan skulle Syrien kunne have spioner på Guantanamo? Er CIA ude af stand til at finde en troværdig tolk?«, spørger han. Advokat afviser beskyldninger De alvorligste af anklagerne mod al-Halabi medfører dødsstraf, men der er endnu ikke taget nogen beslutning om en retssag. Al-Halabis advokat afviser beskyldningerne mod soldaten. I den amerikanske avis, The Washington Post, siger han blandt andet, at »Al-Halabi hverken er spion eller terrorist«. Det amerikanske flyvevåben siger, at Ahmad al-Halabis anholdelse og foreløbige afhøringer har været holdt hemmelige for at beskytte den videre efterforskning.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























