Storbritannien og USA diskuterer i øjeblikket et irakisk forslag om at genindføre dødsstraf for at skabe lov og orden i Irak, skriver den britiske avis The Times. Briterne imod Storbritanniens særlige Irak-udsending for menneskerettigheder siger, at Tony Blairs regering er imod dødsstraf, men at ønsket fra Iraks midlertidige styre bliver behandlet. »Vi er imod dødsstraf, og jeg tror den britiske regering i øjeblikket aktivt overvejer konsekvenserne. Jeg ved, at vores justitsminister har været involveret i diskussionerne«, siger den særlige udsending til avisen. Daglige drab Under Saddam Husseins regime var dødsstraf udbredt, men det ophørte, da han blev afsat i april. Onsdag blev en iraker dræbt og 20 såret, da en bombe eksploderede i en vejside i Bagdad. Og i den nordlige by Mosul blev et ukendt antal mennesker dræbt af en eksplosion i en biograf.
Irak ønsker dødsstraf genindført
Lyt til artiklen