Fund af beriget uran i Iran

Lyt til artiklen

FN's våbeninspektører har efter sigende fundet spor af beriget uran i Iran. Fundet er gjort i sidste måned på Kalaye Electric Company i udkanten af Irans hovedstad Teheran. En diplomat fra det Internationale Atomenergiagentur (IAEA), der er i Iran for at lede efter beviser på et muligt iransk atomvåbenprogram, siger til BBC, at det endnu er uklart, hvor stoffet kommer fra. Iran: Stammer fra udstyr købt på det sorte marked Tvivlen går på, om det fundne materiale er produceret i Iran eller om det, som iranerne hævder, er kommet til landet med bestrålet, importeret udstyr, købt på det sorte marked i 80'erne. Tidligere på året fandt IAEA beriget uran på en fabrik i Natanz, der ligger 250 kilometer syd for den iranske hovedstad. Nægter skyld Kilder i Teheran siger til BBC, at det iranske atomprogram er fredeligt og at landet kun ønsker at producere lavberiget uran, der er ubrugeligt i bomber. De siger også, at fabrikken, hvor fundet er gjort, ikke er med i Irans atomprogram, men udelukkende bruges til opbevaring af udstyr. IAEA har givet Iran en frist til den 31. oktober til at modbevise amerikanske beskyldninger om, at landet i hemmelighed er ved at producere atomvåben. Trussel om sanktioner Iran udtalte mandag, at landet vil neddrosle samarbejdet med IAEA på grund af utilfredshed med fristen i oktober, der blev fastsat tidligere på måneden. Det er ifølge IAEA ikke første gang, der har været problemer med at få adgang til oplysninger om alle landets atomaktiviteter. Amerikanerne truer med at bringe sagen op i FN's sikkerhedsråd, hvis iranerne ikke samarbejder, og hvis de bryder de internationale ikke-spredningsaftaler. Kommer sagen i sikkerhedsrådet, kan det resultere i økonomiske og politiske sanktioner mod Iran.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her