FN's generalsekretær Kofi Annan advarer tirsdag i en tale til FN's Generalforsamling om, at USA's doktrin om forebyggende angreb som i Irak udgør en grundlæggende udfordring for FN, og at konsekvenserne kan blive et globalt 'frit slag' for alle. Kort før USA's præsident George W. Bush går på talerstolen, vil Annan erklære, at Irak-krigen har ført FN til en skillevej, der er lige så afgørende som den i 1945, da organisationen blev skabt. Det viser udskrifter af talen, som de internationale nyhedsbureauer har fået på forhånd. Bekymret generalsekretær Uden specifikt at nævne USA stiller Annan spørgsmålstegn ved, at nogen nation 'har ret og pligt til at anvende forebyggende magt' mod ukonventionelle våbensystemer, der måske stadig kun er på udviklingsplan. »Min bekymring er, at hvis det godkendes, kan det skabe præcedens for en spredning af den ensidige og lovløse brug af magt med eller uden ordentlig begrundelse«, siger Annan.
Annan kritiserer USA's handlemåde over for Irak
Lyt til artiklen