I et forsøg på at kortlægge den flugtvej, som Anna Lindhs drabsmand brugte, da han flygtede fra varehuset NK, vil svensk politi nu i kontakt med folk, der har set drabsmanden før og efter overfaldet. »Vi har masser af vidneudsagn inde fra varehuset. Men nu leder vi i højere grad efter vidner, der så gerningsmanden flygte væk udenfor varehuset«, siger en af efterforskninglederne Jan-Erik Carlstedt. Ingen viden om flugtvej Selvom politiet har modtaget over 1700 tips i sagen - og afhørt adskillige hundrede mennesker - er der stadig mange huller i politiets viden om omstændighederne før og efter drabet. Eksempelvis kan men endnu ikke fastslå, om drabsmanden forsvandt ad af varehusets nordvestlige udgang, som det tidligere er blevet antydet. »Vi har faktisk ingen viden om hvordan gerningsmanden kom hen til varehuset og hvordan han kom væk derfra. Derfor må vi fokusere på samtlige ind- og udgange«, siger Carlstedt til avisen Dagens Nyheter. Ved at kortlægge drabsmandens færden før og efter drabet på den svenske udenrigsminister vil politiet kunne sortere ud i adskillige af vidneudsagnene og dermed indsnævre gruppen af mulige gerningsmænd, siger Carlstedt. Desuden vil vidneudsagnene kunne afgøre, om den anholdte 35-årige mand befandt sig i varehuset, da Lindh blev dræbt. Fingeraftryk tilhører næppe 35-årig Et af svensk politis vigtigste spor i efterforskningen af drabet på Anna Lindh - fingeraftryk på rulletrappen i varehuset NK - lader imidlertid til at løbe ud i sandet. Tidligere har efterforskningsleder Leif Jennekvist indrømmet, at aftrykkene var vigtige spor, men ifølge den svenske avis Expressen tilhører fingeraftrykkene ikke den anholdte 35-årige.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sofie Risager Villadsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























