Milosevic får tre måneder til at forberede sit forsvar

Lyt til artiklen

Dommerne ved FN's krigsforbryderdomstol i Haag har givet Jugoslaviens tidligere præsident, Slobodan Milosevic, tre måneder til at forberede sit forsvar over for de anklager om krigsforbrydelser, han står over for ved domstolen. Afgørelsen fremkaldte en rasende protest fra Milosevic, som ville have to år til at forberede sit forsvar. Milosevic har endda ment, at retten skulle sætte ham på fri fod i forberedelsestiden. Anklagemyndighed afslutter fremlæggelse i år Milosevic, som er anklaget for folkemord, forbrydelser mod menneskeheden samt krigsforbrydelser ved den særlige FN-domstol vedrørende krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien ventes selv at ville stå for selve fremlæggelsen af sit forsvar i løbet af foråret 2004. Anklagerne vil afslutte fremlæggelsen af deres sag sent i år. Har haft problemer med helbredet Siden retssagen mod den tidligere præsident blev indledt i februar 2002, har han selv ført sig eget forsvar. Men retsmøderne har ofte måttet aflyses, fordi Milosevic har problemer med helbredet. Han lider af af højt blodtryk og har hjerteproblemer, og flere retsmøder er desuden blevet aflyst på grund af træthed eller influenza. En bærbar og to rådgivere Hidtil har den tidligere præsident forberedt sig ved hjælp af en bærbar computer og to juridiske rådgivere. Milosevic har været fængslet, siden han blev overført til Holland i 2001. Stærkere sag efter premierministerdrab Sagen mod Milosevic er blevet skærpet og hans forsvar svækket efter mordet på den serbiske premierminister Zoran Djindjiic. Det er paradoksalt, fordi drabet blev begået af Milosevic-støtter og mafiamedlemmer, der var bundet sammen af deres had til domstolen i Haag og frygt for at ende der, hvis Djindjiic levede. Men i efterforskningen af drabet på premierministeren blev mange arresteret, der i blandt flere af Milosevics nærmeste støtter og rådgivere. Milosevics hustru Mira Markovic flygtede til Moskva for at undgå arrestation. Vigtige vidner Blandt de arresterede var den paralmilitære leder Franko Simatovic og sikkerhedschefen Jovica Stanisic, som begge er blevet sigtet af krigsforbryderdomstolen i Haag og venter på at blive udleveret. Det forventes, at deres vidneudsagn vil være af stor betydning i sagen mod Milosevic og vil gøre hans forsvar særdeles svært. Sagen mod Milosevic ventes endeligt afsluttet i midten af 2006.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her