Den bosniske ekspræsident, den 78-årige Alija Izetbegovic, der var præsident under Balkankrigene i 1990'erne, er blevet indlagt i hovedstaden Sarajevo for at blive hasteopereret. Han er tidligere blevet ramt af to hjerteanfald. Hasteindlagt i sidste uge For en uge siden blev han hasteindlagt, efter at han besvimede i sit hjem og kvæstede fire ribben. Nu har Izetbegovic ifølge lægerne fået omfattende indre blødninger i sit bryst, og en operation er nødvendig. Efter krigen var Izetbegovic det muslimske medlem af Bosniens tre-delte præsidentråd. Han trådte ud af rådet i år 2000 på grund af helbredsproblemer.
Bosnisk ekspræsident alvorligt syg
Lyt til artiklen