Manden der dræbte den svenske udenrigsminister Anna Lindh er tilsyneladende selv kommet til skade ved overfaldet. Politiets teknikere har fundet blodpletter i NK-varehuset, som ikke tilhører Anna Lindh. Blod skal undersøges for dna Disse blodpletter formoder politiet er gerningmandens, og blodet er sendt til undersøgelse på et kriminalteknisk laboratorium. Blodet skal undersøges for dna sammen med blandt andet en jakke, der er blevet fundet i forbindelse med drabet. »Fundet blev gjort i varehuset NK på gerningsmandens flugtrute«, siger lederen af efterforskningen til den svenske avis Expessen. I følge en svensk politiekspert er det almindeligt, at gerningsmænd kommer til at skære i sig selv i forbindelse med et overfald. Politiet tror dog ikke, at manden er kommet så svært til skade, at han har søgt lægehjælp. Gerningsvåben var stjålet Desuden har politiets teknikkere slået fast, at kniven der blev fundet ved gerningsstedet, er mordvåbnet. Kniven blev stjålet kort før drabet i et butikscenter tæt ved NK-stormagasinet i Stockholm centrum. Avisen Svenska Dagbladet har talt med kilder på Karolinska Sjukhuset, hvor Anna Lindh blev behandlet, der påpeger, at angrebet var mere brutalt end først antaget. Ifølge kilderne vred gerningsmanden kniven rundt i udenrigsministerens krop for at påføre hende stor skade på blandt andet leveren. Nye henvendelser Det svenske politi har også fået en række nye henvendelser efter at billeder af den formodede gerningsmand blev offentliggjort. Offentliggørelsen af billederne, der er taget af et kamera i stormagasinet NK, hvor Anna Lindh blev stukket ned har ført til en række nye henvendelser, som efterforskere nu er i gang med undersøge. Svensk politi ved endnu ikke, hvem manden er, og opfordrede ham i går til selv at kontakte politiet. Politiet har også fået en del indberetninger fra folk, som siger, de kender manden, og politiet forsøger også selv at finde ham.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sorlannguaq Maria Ravn Lind
Debatindlæg af Louise Haltrup Borgen




























