Der meldes foreløbig om stor deltagelse ved det svenske euro-valg, der bliver afholdt i skyggen af drabet på den svenske udenrigsminister Anna Lindh. En valgleder i Stockholm fortæller til den svenske avis Dagens Nyheter, at flere distrikter beretter om en høj stemmeprocent. »Jeg kunne knap nok gå over skolegården og hen til valglokalet uden at tænke på det der er sket Anna Lindh«, fortæller Elsy Kahnberg, der har afgivet sin stemme på Enskedeskolan i Stockholm, til den svenske avis. Stemte nej Men chokket over drabet på den populære politiker, der var overbevist tilhænger af euroen valgte Elsy Kahnberg at stemme nej til den vejledende afstemning om Sveriges deltagelse i den fælles europæiske mønt. Flere analytikere og målinger har peget på, at drabet på Anna Lindh ville kunne flytte flere stemmer til fordel for ja-siden. En valgtilforordnet på Enskedeskolan anslår at stemmeprocenten kan ende på 80. Ved valget til den svenske riksdag lå valgprocenten på 70. Stor tvivl om udfald Den sidste svenske meningsmåling forud for euro-folkeafstemningen, der blev offentliggjort lørdag viste at ja-siden lå til at vinde afstemningen. Opinionsundersøgelse, som blev foretaget af Gallup-instituttet, viser, at 43 procent vil stemme ja til Sveriges optagelse i EU's valutaunion, mens 42 procent er afvisende over for ideen. Inden drabet på den svenske udenrigsminister var der en klar tilslutning til nej-siden i Sverige, men de seneste meningsmålinger har skabt stor tvivl om udfaldet af afstemningen. Valglokalerne lukker klokken 20.00. Godt en halv time senere ventes den første nogenlunde sikre prognose, og det endelig resultat ventes 21.30.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























