For to uger siden fandt personalet på atomkraftværket Barsebäck vand på gulvet uden for reaktor-anlægget. Det er det store bassin under reaktoren, som lækker vand. Ved normal drift ville en lækage ikke have nogen betydning for sikkerheden. Men ved et eventuelt havari kan det føre til et radioaktivt udslip i resten af atomanlægget. Kan føre til udslip Offentligheden er ikke blevet informeret, eftersom atomkraftværket lige nu ikke er i drift. Mængden af vand, der er trængt ud af bassinet varierer mellem to centiliter per minut og tre liter per minut, skriver det svenske nyhedsbureau TT. Totalt indeholder bassinet 2200 kubikmeter vand. Ingen risiko for omgivelserne Lækagen er ifølge Barsebäcks informationschef Lars-Göran Fritz opstået fornylig, mens reaktoren har været lukket for reparation. Statens Kärnkraftinspektion (SKI) tror ikke, at lækagen i sig selv er en risiko for omgivelserne, men det kan i værste fald få konsekvenser inde på selve atomkraftværket. Meldt til politiet I midten af august blev Barsebäck anmeldt til politiet for at sjuske med sikkerheden i forbindelse med at styre kølvandet. Det var første gang nogensinde, at et svensk atomkraftværk er blevet meldt til politiet. Barsebäckværket kørte i januar to uger for fyldt tryk på trods af, at man gennem måneder havde konstateret voksende problemer. Problemerne fik lov at udvikle sig, fra de blev konstateret 10. november og til 16. januar. Allerede i november og december blev der konstateret uregelmæssigheder i forbindelse med vandtilførslen til reaktoren, men af endnu ukendte grunde blev den ikke lukket, og det vil kernekraftinspektionen gerne have en forklaring på. I følge den svenske kernekraftinspektion burde kontrollen af Barsebäcks reaktor 2 have været grundigere.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























