Svensk politi anholdte i aftes en 35-årig mand, der er mistænkt for drabet på den svenske udenrigsminister Anna Lindh i sidste uge. Den 35-årige blev anholdt omkring klokken 21 på restaurant East End Company tæt ved Stockholms store stadion Råsunda i forstaden Solna. »Anholdelsen var udramatisk, og manden var ubevæbnet. Den anholdte skal nu afhøres, om han har forbindelse med dette«, kunne politichef Leif Jennekvist oplyse sent i aftes. Manden blev af massivt politiopbud ført til arresten Kronoberg, hvor politiet i løbet af natten og her til morgen har afhørt ham. Derudover vil der blive taget en blodprøve på den anholdte, så man kan sammenligne dna-profilen med de dna-prøver, man har fundet på en kniv i varehuset NK, hvor Anna Lindh blev overfaldet. Ligner manden fra NK-billederne Ifølge politichef Leif Jennekvist ligner manden personen på de billeder, der blev offentliggjort fra varehuset NK: »Han ligner manden på de billeder, som har været ude i medierne, men det er alt for tidligt at drage nogle konsekvenser, sagde Jennekvist på pressemødet i aftes. I løbet af natten har politiet foretaget adskillige husransagninger i Stockholmsområdet. Man leder stadig efter fem personer, som enten er direkte mistænkte, eller som formodes at ligge inde med vigtige oplysninger. Forbud mod forældrebesøg Den 35-årige blev anholdt på restauranten, da han sammen med en kammerat fulgte lokalopgøret mellem de to fodboldhold Djurgården og Hammarby på tv. Han blev anholdt af civile og uniformerede betjente og ført ud på gaden. Manden var iført en blå hættetrøje. Ifølge avisen Svenska Dagbladet har den anholdte en række tidligere domme for forskellige former for kriminalitet - blandt andet vold mod tjenestemand og tyveri. Desuden skulle han have forbud mod at besøge sine forældre, efter at han tidligere har mishandlet sin mor og truet sin far, oplyser Svenska Dagbladet. Svensk politi holder pressemøde her til formiddag om sidste nyt i sagen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig

Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























