Den arabiske tv-station al Arabiya bragte onsdag et lydbånd, som angiveligt var med den afsatte diktator Saddam Hussein. På båndoptagelsen beder han i utvetydige vendinger amerikanerne om at trække sine styrker ud af Irak. Han opfordrer desuden irakerne til at intensivere deres angreb på de amerikanske soldater og til "med alle midler at føre hellig krig mod de tåbelige besættere". På lydoptagelsen, som var af ringe kvalitet, siger stemmen: »Vi kræver, at I trækker jeres styrker ud hurtigst muligt, og uden betingelser. I kan ikke bære flere tab, da disse tab ville blive en katastrofe for Jer«. Ikke de første optagelser Arabiske tv- og radiostationer har bragt adskillige optagelser angiveligt med Saddam Hussein, som blev afsat fra magten i Irak i april, da de amerikanskeldede styrker gik ind i Irak. Det er endnu uvist, hvor Saddam Hussein befinder sig. Den seneste optagelse med Saddam Hussein blev udsendt den 1. september. CIAs stemmeanalytikere har konkluderet, at optagelserne efter alt at dømme er ægte.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























