Anna Lindh er død

Anna Lindh døde klokken 5.29. - Foto: Pressens Bild
Anna Lindh døde klokken 5.29. - Foto: Pressens Bild
Lyt til artiklen

Anna Lindh er efter en nats operationer død af de skader, hun fik ved stik i bughulen og leveren. Hun døde klokken 5.29 på Karolinska Sygehuset efter en massiv blødning. Det bekræftede den svenske statsminister Göran Persson klokken 9.00 på et pressemøde. Klokken 03.00 i nat meddelte lægerne på Karolinske sygehus ellers, at hendes tilstand var 'forbedret', men kritisk, men det lykkedes dem ikke at standse de meget alvorlige blødninger fra stiksårene i bughulen og leveren. Stukket ned i stormagasin Anna Lindh blev i går kl. 16.39 indlagt på Karolinska sygehus efter at være blevet stukket ned med en kniv i et varehus i Stockholm. Hun havde da »klare tegn på indre blødninger« og blev straks bragt på operationsbordet. En operation begyndte kl. 17.00 og varede frem til kl 01.00 i nat. Der blev givet blodtransfusioner under hele operationen, oplyste lægerne. Operationen var omfattende, fordi der var en kraftig blødning fra en leverskade og fra flere sår i bughulen. Operationen blev genoptaget igen kl. 02.00, fordi blødningen ikke var standset, oplyser den svenske avis Dagens Nyheter online. Men det lykkedes ikke lægerne at standse blødningerne, og hun døde klokken 5.29 på sygehuset. Svenskere ved hospitalet I løbet af natten kom svenskere forbi sygehuset, hvor de ønskede at vise deres medfølelse og respekt. »Vi tænker på dig Anna«, stod der på et skilt ved døren. Anna Lindh blev 46 år gammel. Hun efterlader sig mand og to børn. Angrebet i stormagasin Knivstikkeren er ikke pågrebet på trods af en omfattende politijagt. Han beskrives som svensk mand omkring 30 til 40 år. Han er 1,80 meter høj, veltrænet og har et aflangt ansigt. Han var iføt en grøn militærjakke. Han har fået meget blod på sin jakke. Motivet til mordet er stadig uklart.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her