Frankrig klar til at stemme om Libyen

Villepin sammen med de pårørendes talsmand. - Foto: AP
Villepin sammen med de pårørendes talsmand. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Libyen og pårørende til ofrene for bomben mod UTA-passagerflyet i 1989 har indgået en aftale om erstatning. Det betyder, at Frankrig nu vil kunne stemme i FNs Sikkerhedsråd om ophævelse af sanktionerne mod Libyen. Afstemning sat i bero De franske pårørende protesterede over, at de fik mindre erstatninger end de pårørende til ofrene for Lockerbie-katastrofen. Mens advokaterne forhandlede med Libyen, blev afstemningen i FNs Sikkerhedsråd, hvor Frankrig har vetoret, sat i bero. Men nu har advokaterne altså forhandlet sig frem til en højere erstatning til de pårørende til de 170 passagerer, som blev dræbt, da bomben i flyet sprang over Niger, og den franske udenrigsminister Dominique de Villepin siger ifølge BBC, at Frankrig ikke har noget imod at hæve FN-sanktionerne. Afstemningen vil formentlig finde sted fredag. Moammar Gaddafi, Libyens præsident, har aldrig taget ansvaret for bomben mod UTA-flyet, men seks libyske embedsmænd blev dømt in absentia af en fransk domstol i 1999. Libyen har siden nægtet at udlevere de seks dømte til Frankrig. Hårdt presset har Libyen nu accepteret til at give de pårørende en højere erstatning, selv om Gaddafi tidligere har kaldt det for "afpresning".

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her