Næsten ligegyldigt, hvor man vender blikket hen i Stockholm, ser man lige ind i Anna Lindhs øjne. På store plakater, på busser og i avisannoncer. Overalt er budskabet 'Jeg stemmer ja på søndag'. Valgplakater tages ned Sætningen hænger næsten som den dræbte udenrigsministers sidste ønske til den svenske befolkning, der på søndag skal stemme om, hvorvidt Sverige skal indføre euroen. Og selv om Socialdemokratarne nu vil tage plakaterne med Anna Lindhs portræt ned, vil mange følge Anna Lindhs ønske, vurderer de politiske iagttagere i Sverige, efter at det står klart, at folkeafstemningen gennemføres på søndag på trods af, at drabet på udenrigsministeren har hensat Sverige i en kollektiv choktilstand. Den anerkendte politiske iagttager, Stig-Björn Ljunggren, vurderer, at drabet får afgørende betydning på resultatet af søndagens folkeafstemning. Gavner ja-siden »Den tragiske begivenhed vil gavne jasiden. Sympatien for Anna Lindh og medfølelsen for hendes familie vil for mange få den konsekvens, at de stemmer ja. Når man tager i betragtning, at måske to millioner vælgere endnu var i tvivl om, hvad de ville stemme før attentatet mod Anna Lindh, kan det selvfølgelig få stor betydning for valgresultatet«, siger Stig-Björn Ljunggren til Politiken. Netop følelserne kan få stor betydning de næste tre dage. Lederne af de syv partier i Riksdagen har besluttet, at stoppe al debat frem til folkeafstemningen. Uværdigt med ophedede diskussioner Partierne vil kun besvare spørgsmål fra vælgerne og ikke indgå i diskussioner med andre politikere, fastslog flere af dem over for Politiken umiddelbart efter partiledernes møde i det svenske statsministerium. Blandt andet lederen af Moderaterna, Bo Lundgren, som stemmer ja. »Det føles uværdigt at gennemføre ophedede diskussioner i fuld offentlighed efter det, der er sket. Men selvfølgelig skal vi gennemføre afstemningen. Det er ved at fastholde de demokratiske principper, at vi bedst hædrer Anna Lindh«. Professor: Selvfølgelig påvirkes vælgerne Samme holdning har modstanderne af euroen. Heriblandt Miljöpartiet, hvor den politiske talskvinde Maria Wetterstrand fastslår, at beslutningen om at gennemføre folkeafstemningen og alligevel stoppe debatten blev taget i fuld enighed blandt partilederne. »Jeg er overbevist om, at vælgerne er rationelle mennesker, der ikke kobler de to ting sammen«, siger Maria Wetterstrand. Det tror professor Rutger Lindahl fra Göteborgs Universitet ikke på. »Selvfølgelig bliver de påvirket. Alle erfaringer viser, at en fjerdedel af vælgerne traditionelt venter til sidste øjeblik med at tage stilling. Normalt bruger de afslutningsdebatterne til at beslutte sig. Den mulighed er frataget dem nu, og det er meget, meget skidt for demokratiet og afstemningens legitimitet. Ligegyldigt, hvem der vinder på søndag, vil resultatet være omdiskuteret for altid«, fastslår Rutger Lindahl. Respekt for resultatet Også selv om partierne bruger mange kræfter på at fastslå, at resultatet af den vejledende folkeafstemning vil blive respekteret. Et løfte, som partierne godt nok har givet tidligere, men som mange iagttagere har tvivlet på, idet der før er set eksempler på, at de svenske politikere er gået imod resultatet af en folkeafstemning. Eksempelvis, da svenskerne stemte nej til at gå fra venstre- til højrekørsel. Trods sin skepsis over for fremgangsmåden er Göteborg-professoren Rutger Lindahl enig i beslutningen om at gennemføre afstemningen. Nej-siden fører i meningsmålinger »Set ud fra et demokratisk perspektiv er det en dårlig løsning. Men alternativerne er endnu værre. Havde man udsat afstemningen en måned, ville mordet på Anna Lindh stadig spille ind. Og det samme ville være tilfældet, hvis den blev afholdt i forbindelse med valget til Europa-parlamentet næste år i juni. Samtidig ville man sige, at jasiden havde fået en uretfærdig mulighed for at rette op på de elendige meningsmålinger«, siger Rutger Lindahl. Den sidste af slagsen, som kom fra Sifo, blev udsendt onsdag på det svenske telegrambureau TT kun fire minutter efter det første telegram om knivoverfaldet på Anna Lindh. Målingen viste, at 49 procent af svenskerne ville stemme nej til at erstatte den svenske krone med euroen, mens kun 39 procent ville stemme ja. Hadsk kampagne Lederen af Centerpartiet, Maud Olofsson, der stemmer nej, er i modsætning til Göteborg-professoren stærkt begejstret over beslutningen om at stoppe debatten. Hun mindes ikke, at den politiske debat har været så hadsk som i eurovalgkampen. »Der har ikke været nogen grænser for de personlige angreb. Anna Lindh har været en af dem, der har været mest udsat, og man kan ikke lade være med at tænke på, om der er en sammenhæng mellem den hadske stemning og attentatet«, siger Maud Olofsson, som også selv har været hårdt angrebet i debatten, til Politiken. Blandt andet har formiddagsbladet Expressen fokuseret kraftigt på, at det nationalistiske parti, Sverigedemokraterna, i avisindlæg har rost Centerpartiets leder for hendes argumenter i valgkampen. Advarer mod tandløs debat Hos Folkpartiet, som stemmer ja, er partilederen Lars Leijonborg enig i, at tonen har været hård. Men han advarer samtidig om, at trække tænderne helt ud af debatten. »Pointen med demokratiet er jo netop, at vi diskuterer heftigt og slås på ord. Man skal ikke beskytte den politiske debat ved at tage livet af den. Man skal beskytte de mennesker, som har mod til at give deres meninger til kende«, siger Lars Leijonborg.