Berlusconi: Mussolini var ikke så slem

Lyt til artiklen

Både tilhængere og modstandere krummede tæer i de håndsyede italienske sko, da den italienske premierminister Silvio Berlusconi i går aftes endnu en gang kom med en kontroversiel udtalelse. Berlusconi forsvarede den italienske facistiske diktator Benito Mussolini: »Mussolini slog aldrig nogen ihjel. Mussolini sendte folk på ferie, hvis de skulle holdes indespærret«, siger han til magasinet Spectator. 'Ingen skrupler ved at slå ihjel Mussoloni beordrede i 1935-36 den brutale besættelse af Etiphien og han ledede en regering, der for Hitlers nazistyre tilbageholdte de italienske jøder, før de blev sendt til de tyske kz-lejre. Han var ikke en morder på Hitlers niveau, siger forfatterne Dennis Mack Smith, der har skrevet en biograf om Mussolini, men han havde »så absolut ike nogle skrupler over at få folk slået ihjel«, siger Mack Smith til The Guardian. Moderate allierede Berlusconis regerings vigtigste støtteparti er National-Alliancen, der har rødder tilbage til det facistiske parti. Berlusconis bemærkning giver endnu en gang næring til overvejelserne om, hvor længe hans mere moderate allierede kan blive ved med at støtte ham uden at miste deres troværdighed, skriver den britiske avis The Guardian. Berlusconis bemærkninger kommer i anden del af et interview med The Spectator. Også i første del gjorde han sig bemærket ved at kalde de italienske dommere for vanvittige. Tidligere på sommeren lagde han sig ud med det meste af EU-parlamentet ved at fortælle en tysk parlamentariker, at han mindede ham om en vagt i en koncentrationslejr.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her