Flere tyske nynazister er blevet anholdt, mistænkt for at planlægge et attentat mod et nyt jødisk kulturcentrum, der skal opføres i München. De anholdte fra det højreekstremistiske miljø i Sydtyskland var i besiddelse af 14 kilo sprængstoffer. Blandt de anholdte er lederen af den nynazistiske gruppe 'Kammeratskab Syd', i hvis hjem politiet fandt adskillige våben. 'Ny terror-dimension' Lederne af politiets efterforskning er overbeviste om, at målet for nazisterne var den ny synagoge i det jødiske centrum, hvilket har vakt bestyrtelse i det jødiske samfund. »Man vil jo ikke bare skade bygninger men også adskillige mennesker ved et sådan angreb. Det er en ny dimension af terroren, vi ser«, siger Charlkotte Knobloch, præsident for det israelske kulturforbund i Tyskland til avisen Süddeutsche Zeitung. Præsidenten muligt mål Ifølge en talsmand for politiet er det dog muligt, at der var flere mål for nazisternes sprængstof. Det jødiske centrums grundsten skulle nemlig officielt lægges af den tyske præsident Johannes Rau til november. »Der er meget, der tyder på, at de anholdte har haft flere mål«, siger Frauke Scheuten fra anklagemyndigheden til Süddeutsche Zeitung.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























