Den arabiske tv-station Al-Jazeera har vist en 'ny' videooptagelse af en mand, som ifølge Al-Jazeera er af de mænd, der gennemførte terrorangrebene mod USA 11. september 2001. Videooptagelsen er ifølge den arabiske tv-kanal angiveligt optaget den 23. december 2000. Pligt til at kæmpe I videooptagelsen oplæser manden, al-Ghamidi, sit testamente og siger, at det er en muslims pligt at bekæmpe »den amerikanske fjende«. »Amerika er fjenden, som enhver muslim skal bekæmpe. Der er ingen anden måde den arabiske verden kan blive reddet på end gennem jihad«, siger han på båndet. Videooptagelsen offentliggøres kun to dage efter, at al-Qaeda-lederne Osama bin Laden og Ayman al-Zawahri lod en videooptagelse med dem selv offentliggøre forud for toårsdagen for terrorangrebene den 11. september. Al-ghamdi var en af de flykaprere, der den 11. september tog kontrollen med fly UA 93, der styrtede ned i Pennsylvania, efter at det angiveligt var kommet til kamp om bord på flyet. Manden har mange forskellige identiteter og kan have været saudiaraber. Videobåndet viste også al-Ghamidi, mens han affyrede et våben i et område, der kunne ligne Afghanistan.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























