Lækkede billeder kan skade efterforskningen

Stormagasinet NK, hvor Anna Lindh blev stukket ned. - Foto: Rob Schoenbaum.
Stormagasinet NK, hvor Anna Lindh blev stukket ned. - Foto: Rob Schoenbaum.
Lyt til artiklen

En kilde i politiet har lækket billederne fra stormagasinet NK, som efter politiets overbevisning viser Anna Lindhs drabsmand, til to svenske aviser. Det får politiets ledelsen til at rette en skarp kritik af de betjente, der har lækket billederne: »Det er i første omgang ikke aviserne man skal være kritisk overfor, fordi de offentliggjort politiets billeder, men overfor den eller dem, der har lækket de hemmeligt stemplede oplysninger«, siger politiets talsmand Mats Nylén til det svenske telegrambureau TT:. »Kilderne kan ikke efterforskes på grund af meddelerfriheden, og det er et dilemma. Men det er, at der er nogen, der har adgang til materialt som åbenbart er ligeglade med, hvordan det skal gå med efterforskningen«, siger han. Påvirke vidner »Ansvarlige efterforskere har i dag sagt, at resultatet af dette teoretisk kunne væe, at det bliver umuligt at tiltale en mistænkt gerningsmand og gennemføre en retssag. Og det rammer jo hele retsapperatet«, siger han. Politiet ønskede ikke at offenliggøre billederne af manden, fordi man frygter, at eventuelle vidner vil styres af billederne. Politiet mener, at billederne fra stormagasinet viser gerningsmanden, men de ved det ikke med sikkerhed. Politiet fandt billederne, da man analyserede optagelser fra anden sal i stormagasinet. I første omgang havde man koncentreret sig om at forsøge at finde billeder fra første etage, hvor Anna Lindh blev stukket ned, derfor blev de først uddelt til samtlige svenske politipatruljer fredag aften.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her