Saddam Hussein er forsvundet. Siden amerikanerne gik ind i Bagdad, forsvandt han ud af sine paladser. Måske også ud af hovedstaden, måske ud af landet. Ingen ved, hvor han befinder sig, men amerikanerne mener nu, at han gemmer sig i eller tæt ved sin hjemby Tikrit. Det siger generalmajor Ray Odierno, der er leder for de amerikanske tropper i byen. Har fanget flere bodyguards Han fortalte fredag det amerikanske nyhedsbureau AP, at soldaterne fra den fjerde infanteri division i den seneste måned har fanget flere af den afsatte præsidents bodyguards i området ved Tikrit. »Hvis han laver én fejl, så snupper vi ham«, sagde han. Odierno fik fredag besøg af den amerikanske forsvarsminister Donald Rumsfeld, der er på besøg hos de amerikanske tropper i Irak. Han takkede i Tikrit soldaterne for at have bragt frihed til Irak og advarede dem om, at der stadig er hårde opgaver forude i Irak.
USA mener Saddam gemmer sig i Tikrit
Lyt til artiklen