Den giftige edderkop sort enke har fundet vej til turistområdet ved Sortehavet i Rumænien, og i løbet af de sidste to uger er to mennesker døde og 11 indlagt på hospital efter edderkoppebid, skriver den britiske avis Daily Telegraph. Klar med modgift Hospitaler ved Sortehavsskysten er blevet udstyret med modgift importeret på grund af den større udbredelse af den sorte enke. Det er formentlig de høje temperaturer i sommer, som har fået edderkoppen til at formere sig. Den ene af de to mænd, som er døde, klagede over smerter i benene og nyrer, før han faldt om med voldsomme kramper og døde. Den anden fik en allergisk reaktion og gik i chok, hvorefter han døde. Den sorte enke er en af de mest giftige edderkopper i verden. Den er mest udbredt i Nord- og Centralamerika, men findes også i Asien. Giften indeholder latrodectin, en stærk gift, som angriber centralnervesystemet og kan medføre døden i løbet af få timer. En knap så giftig art er tidligere observeret i Sydeuropa, men den, som nu har forgiftet 13 mennesker ved Sortehavet, menes at være Latrodectus tredecimguttatus, som normalt findes i Asien. Bekymret for turismen De rumænske myndigheder har forsøgt at nedtone omtalen af angrebene af frygt for, at den vil gå ud over landets turistindustri. Til gengæld er der skaffet læger til stede, som vil kunne behandle patienter så hurtigt, at de kan overleve, ligesom der er importeret en særlig art russiske hvepse, som vil kunne medvirke til at udrydde edderkoppen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























