Briterne forlader ambassade i Teheran efter skudsalver

Lyt til artiklen

Briterne har lukket en britiske ambassade i den iranske hovedstad i Teheran. Det sker efter at fem skud, affyret fra en gade i nærheden, blev affyret direkte mod bygningen. Flere af skuddene smadrere vinduer og ramte inde i bygningen. Det oplyser en talsmand for ambassaden til BBC. Strid om anholdelse af iransk ambassadør Ingen mennesker kom noget til under angrebet, som kom få timer efter, at Iran oplyste at ambassadøren i Storbritannien Morteza Sarmadi ville blive kaldt hjem som en følge af den voksende strid mellem de to lande. Striden handler første og fremmest om briternes arrestation af den iranske diplomat Hade Soleimanpour, som sættes i forbindelse med en bombe mod det jødiske center i den argentinske hovedstad Buenos Aires i 1994, da han var ambassadør dér. Desuden føler Iran sig under voksende pres fra vesten, som mistænker landet for at have ambitioner om at udvikle atomvåben. Mens den diplomatiske krise er eskaleret, har ambassaden i Teheran været under øget beredskab. Den er nu lukket, mens efterforskningen foregår, oplyser BBC.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her