Omstændighederne omkring den 36-årige Diana, Prinsessen af Wales, og hendes elsker Dody Al Fayeds død i en tunnel i Paris for seks år siden skal snart for retten i Storbritannien. Det er kotyme, at hvis en brite dør i udlandet, så skal der efterfølgende være en retslig undersøgelse i hjemlandet. Retsmødet skal udelukkende fastslå dødsårsagen, ikke placere skyld eller ansvar. Det er den første retslige undersøgelse, som finder sted vedrørende et medlem af den britiske kongefamilie siden 1972, da Prins William af Gloucester blev dræbt i en flyulykke. Retsmedicineren Michael Burgess skal stå for begge undersøgelser, men det er endnu ikke oplyst, hvornår de vil finde sted, skriver BBC online. En langvarig efterforskning har fundet sted i Frankrig siden dødsulykken, men den 6.000 sider lange rapport er aldrig offentliggjort. Langvarig efterforskning Der er tale om det første offentlige retsmøde i Storbritannien i forbindelse med den populære prinsesses død. Politiets langvarige efterforskning og andre faktorer har trukket sagerne ud. Det er ifølge BBC usandsynligt, at de to retsmøder vil foregå samtidig. Dét har Dodi al-Fayeds far, den stenrige ejer af stormagasinet Harrods, Mohamed Al Fayed, ellers ønsket. Han er overbevist om, at der ligger en konspiration bag hans søn og prinsessens død.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























