En 28-årig handicappet nordmand kom, uden at være klar over omkostningerne, til at sexchatte så meget via SMS, at han i løbet af ti dage ophobede en regning på 75.000 norske kroner. Sagen får nu selskabet Telenor til at sætte loft på, hvor meget, man kan sende SMS-beskeder. Loftet vil ifølge avisen Verdens Gang blive på 5.000 kroner om måneden. Priserne overrasker mange I dag er der ikke noget loft over, hvor meget, man kan bruge på chat, logoer og ringetoner, og det er kommet bag på mange, hvad det egentlig koster. Telenor vil ednvidere indføre gratis SMS-beskeder til brugerne, hvor det opgives, hvad deres forbrug koster. I den aktuelle sag troede den 28-årige, at indgående beskeder var gratis. De mange svarbeskedder, han fik på sexchatten, kostede altså hver og én. Flere mobilselskaber vil fremover indføre et loft på eksempelvis 20 svarbeskeder for hver besked, man sender ud. Savnede selskab Den 28-årige, som er handicappet og helt afhængig af hjælp fra fortrinsvis sin mor, savnede selskab og havde set i et pornoblad, at man kunne "tale med Beate" via sms, så han begyndte at sende beskeder. Han troede selv, at det kun kostede ti kroner, men det løb altså noget højere op meget hurtigt, idet hver besked, også dem, han modtog, kostede ti kroner. Nu har Telenor valgt at slette den enorme regning til den 28-åriges og morens store lettelse. Indholdsleverandøren Mobilnet mener, at de fleste mennesker godt er klar over, at det koster at bruge ydelser som sex-chat, men erkender dog, at der skal strammes op på informationsniveauet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























