Den britiske våbenekspert David Kelly havde den holdning, at der skulle en militær aktion til for at afvæbne Irak. I en artikel, som aldrig nåede at blive trykt, skrev han også, at der fandtes bevis for, at Irak stadig var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben. Ville være anonym Den britiske avis The Observer bragte i søndagsavisen artiklens fulde ordlyd. Artiklen var en del af en større rapport, som blev udarbejdet få uger før krigen brød ud, og Kelly ønskede, at hans eget bidrag var anonymt, skriver avisen. Kellys eget syn på krigen i Irak har aldrig været offentligt kendt. Men den kvinde, som redigerede rapporten, journalisten og mellemøsteneksperten Julie Flint har udleveret artiklen til Observer. Kaster nyt lys på selvmord Kelly afslører, at han var stærkt kritisk til Saddam Husseins regime i Irak, og han var overbevist om, at landet fortsat havde kemiske og biologiske våben. Artiklen kaster nyt lys over efterforskningen af David Kellys selvmord, og i en anden artikel i Observer skaber Julie Flint tvivl, om Kelly nu også har sagt, at regeringen overdrev regeringsoplysningerne om Irak, sådan som BBC-reporter Andrew Gilligan hævder. Granskningen af Kellys selvmord fortsætter mandag. Da skal Kellys kone vidne, men det vil formentlig ske med videoforbindelse, da hun ønsker at slippe for det enorme presseopbud, der har været omkring Hutton-undersøgelsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























