Tyske fagbosser valgt uden begejstring

Jürgen Peters - ny formand. - Foto: AP
Jürgen Peters - ny formand. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Smilene var lidt stive og klapsalverne ikke just øredøvende, da Jürgen Peters og Berthold Huber søndag som ventet uden modkandidater blev valgt til formand og næstformand for det tyske metalarbejderforbund IG Metall. Peters blev på kongressen i Frankfurt valgt med 66,1 procent af stemmerne, mens Huber fik 67,1 procents opbakning, og valgresultatet er det dårligste nogensinde for en ny ledelse på en tysk metalarbejderkongres. Peters forgænger, Klaus Zwickel, fik for fire år siden 87,7 procent af de delegeredes stemmer, men Peters var tilfreds med resultatet, som han kaldte ærligt. Efter at IG Metall i juni rendte ind i sit første strejkenederlag i over 50 år, har verdens største industrifagforbund været lammet af en voldsom intern magtkamp. Den nye formand var en af fortalerne for strejken i det østlige Tyskland, hvor forbundet forgæves havde prøvet at presse 35 timers arbejdsugen, som metalarbejderne i de vesttyske delstater nyder godt af, igennem.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her