Libyens præsident Moammar Gaddafi har accepteret at betale mere i erstatning til de pårørende til 170 ofre for et bombeanslag mod et fransk UTA-fly over Niger i 1989. Det sagde han ifølge nyhedsbureauet Reuters søndag aften under en højtidelighed 34 år efter, at han kom til magten. »Dette vil åbne dørene for os til Vesten. Vi betragter nu Lockerbie som et overstået kapitel«, sagde Gaddafi og hentyder til, at FNs sanktioner mod Libyen ikke vil blive ophævet, før erstatningerne til de pårørende for Lockerbie og bomben mod det franske fly er accepteret. Forhandlinger over telefonen Aftalen er forhandlet over telefonen mellem den franske præsident Jaques Chirac og den libyske leder, Moammar Gaddafi samt den libyske ambassadør i London, oplyser nyhedsbureauet AFP. »Endnu er der ikke skrevet under, men det vil ske i meget nær fremtid«, siger Francoise Rudetzki, en af advokaterne for de pårørende. »Der er tale om en rimelig og retfærdig erstatningsaftale«, siger en anden af de pårørendes advokater, Szpiner til CNN. Den libyske regerings rådgiver siger til BBC, at aftalens ordlyd formentlig vil blive offentliggjort mandag. Familier var i Libyen Repræsentanter for de franske familier har netop været i den libyske hovedstad Tripoli for at for at forhandle med regeringen, og de var søndag aften på vej hjem. Libyen har for kort tid siden acceptereret at betale milliarderstatning til de pårørende for Lockerbie-katastrofen. Det skete under pres om, at FNs sanktioner mod Libyen ikke vil blive ophævet, før det skete. Herefter kom kravet fra franskmændene om, at familierne, som blev ofre for bomben mod flyet over Niger oskulle have højere erstatninger, før sanktionerne ville blive hævet. Et krav, som Libyen har kaldt "afpresning", men som man alligevel har accepteret.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























