En kolera-epidemi hærger hovedstaden Monrovia i det vestafrikanske land Liberia. Hundredtusindvis af fortrængte borgere har søgt ly i overfyldte lejre, hvor der er ringe sanitetsforhold, oplyser en repræsentant for verdenssundhedsorganisationen WHO til det britiske nyhedsbureau Reuters. Hjælpeorganisationer, der leder hospitaler og lokale klinikker i Monrovia, anslår, at der i perioden fra 11. til 17. august er registreret 1.203 nye tilfælde af sydommen, og op imod 727 tilfælde i sidste uge. Normalt bliver der registret 300 til 400 tilfælde om ugen i regntiden, hvor tilfældene af kolera normalt er flest. »Dette er et meget stort antal. Det er resultatet af den store tilstrømning af folk, der har søgt tilflugt under kampene, og at folk bor i overfyldte lejre uden kloakering«, siger Omar Khatib, der er WHOs repræsentant i Liberia. Ukendt dødstal Han er ikke i stand til at sige, hvor mennesker, der indtil nu har mistet livet som følge af sygdommen. For at bekæmpe epidemien er WHO begyndt at tilsætte klor i byens vandforsyning. Nødhjælpsarbejdere anslår, at op imod 250.000 har søgt tilflugt i Monrovia under kampene mellem oprørere og landets præsident Charles Taylor, der hærgede landet i juni og juli. Oprørene har nu trukket sig ud af byen efter, at Charles Taylor har er flygtet i eksil 11. august. Men der er stadig kampe i den nordvestlige del af landet, og derfor er der stadig mange som ikke tør forlade hovedstaden.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce