Rwandas nuværende præsident, Paul Kagame, er vinder af landets præsidentvalg, erklærer valgkommissionens vicepræsident tirsdag formiddag. Første flerpartivalg siden uafhængigheden Valget er det første flerpartivalg siden uafhængigheden fra Belgien i 1962. Valget og dets fredelige afvikling ses som tegn på, at det traumatiserede lands sår nu endelig er ved at hele efter folkedrabet i 1990'erne, hvor 800.000 tutsier og ikkeekstremistiske hutuer blev massakreret. Der bor omkring otte mio. mennesker i Rwanda. Satte en stopper fra myrderier Den 46-årige Kagame, der leder Rwandas Patriotiske Front (RPF), stod i spidsen for den tutsiledede oprørshær, der - støttet af Uganda - rykkede ind i Rwanda og satte en stopper for folkedrabet. Præsidentvalget vil blive fulgt op af et parlamentsvalg, der afvikles den 29. og 30. september samt den 2. oktober. Jordskredssejr Da stemmesedlerne fra halvdelen af valgdistrikterne i Rwanda var talt op, havde Kagame fået fantastiske 94,3 procent af stemmerne. Hovedrivalen Faustin Twagiramungu havde fået 3,5 procent. Ulrik Spliid fra Institut fra Menneskerettigheder, som har deltaget i et internationalt valgobservatørkorps, sagde mandag aften til TV-Avisen, at valget bortset fra mindre episoder vurderes til at have været regulært.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Chastina Nees
80 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























